Frisør Kopffüssling

Kopffüssling
På HC Ørstedsvej 22d kld. tv. ligger Henny Aslaks frisørsalon Kopffüssling.

En salon der har en uhøjtidelig og hyggelig atmosfære, et sted hvor man føler sig hjemme og bliver taget godt imod og hvor der udover en kompetent klipning også bliver serveret en god kop kaffe/the ledsaget af chokolademandler fra storebrors chokoladefabrik i Aalborg. Kopffüssling er udover at være en frisørsalon også en butik, hvor du kan finde en række sjove og firnurlige gaveartikler samt solbriller, smykker og div. designartikler fra lokale designere.

Hår du bliver glad for i længden
En klipning hos Kopffüssling starter altid med en snak, hvor Henny sporer sig ind på hvilken frisure du godt kunne tænke dig, hvordan du plejer dit hår osv. hun vejleder dig efterfølgende i valget af frisure eller hårfarve, afhængigt af hvad du har lyst til at kaste dig ud i. Henny har som regel et bud på noget nyt og foranderligt, men det er som bekendt altid kunden der har ret og uanset om det ender med langt eller kort hår, er det vigtigste at det en frisure du bliver glad for i længden.

Kompetent håndværker
Selvom det med åbningen i 2011 var nyt for Henny med egen salon, er hun ikke just ny i faget. Hun har de sidste mange år arbejdet som frisør, underviser, makeup-artist og kosmetolog m.m.

Hun har, siden hun blev udlært i slutningen af 80’erne, været rundt i mange hjørner af branchen for at udforske og udvikle sig, hvilket hun i øvrigt blive ved med. Hun vil derfor på 10. År være at finde som underviser, når firmaet American Crew efteruddanner frisører fra hele Skandinavian. Det vil derfor være en god ide at ringe til Kopffüssling på tlf. 31 45 23 15 i forvejen, hvis man vil være sikker på at finde Henny på salonen.

Lidt tysk, lidt jysk
Indretningen i Kopffüssling leder, ligesom navnet, tankerne i retning af Berlin og kvarteret Prince Laur Berg.
Berlin er da også en af inspirationskilderne, men det er i det Nordjyske at vi finder Hennys rødder. Hun er udlært kosmetolog og frisør i Hjørring og som færdiguddannet frisør blev hun headhuntet til Kolding-salonen: ”Hair Construction”, hvor hun bl.a. underviste til store frisørshows, satte hår til Designskolens årlige afgangsshow og hjalp til med håropsætninger på det lokale teater. Efter en årrække i Kolding gik turen til København, hvor Henny i 1997, som bestyrer, startede frisørsalonen Circus på Østerbro, der senere udviklede sig til både cafe og delikatesse/vinhandel.

Hun har i 2011 åbnet sin egen salon Frisør Kopffüssling på H. C. Ørstedsvej 22d, hvor man som almindelig dødelig kan få glæde af de faglige kundskaber hos en af landets bedste frisører.

Åbningstiderne ligger ikke fast, men telefonen er åben og man kan altid ringe/sms’e og bestille tid på: 31 45 23 15.
Kom ind til en uforpligtende snak om hvad hun kan anbefale dig og dit garn.

Kopffüssling, en snert af Berlin, ikke tysk, lidt jysk, beliggende centralt på Frederiksberg.